Patientinformation og patientvejledninger

Junoklinikken modtager patienter fra sygesikringsgruppe 1 og 2 samt patienter med sundhedsforsikring.

Gruppe 1-patienter
Du skal have en henvisning fra din egen læge, og henvisningen skal være sendt elektronisk, før du kan bestille tid. Henvisningen gælder for et sygdomsforløb og fungerer som et klippekort med seks klip. E-mail-konsultation og telefon-konsultation gælder ½ klip. Henvisningen må højst være 6 måneder gammel. I akutte tilfælde er det din læge, der bestiller tid for dig. Konsultation og behandling er gratis.

Gruppe 2-patienter
Gruppe 2-patienter behøver ikke henvisning. Du skal selv betale en andel for konsultation og behandling.

Patienter med sundhedsforsikring
Har du eller din arbejdsplads en sundhedsforsikring, kan du blive undersøgt og behandlet her.

Angående medicinsk abort
Medicinsk abort kræver ingen henvisning, og der er ingen ventetid, men du skal bestille tid.

Konsultation og sygeskema

Du skal altid have dit sygesikringsbevis med til undersøgelse eller behandling.
Første gang du er hos os, skal vi oprette en journal. Derfor har vi udarbejdet et sygeskema, som vi beder dig udfylde. Det indeholder spørgsmål om tidligere sygdomme, overfølsomheder, medicinforbrug m.m. og om dit blødningsmønster. Vi anbefaler, at du udfylder skemaet hjemmefra, hvor du har alle oplysninger tilgængelige. Det er også muligt at udfylde sygeskemaet hos os. Du skal beregne ca. ti minutter til udfyldelse i klinikken.


Klik her for at downloade sygeskema >>