IVF eller reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling forkortes ofte som IVF. IVF står for In Vitro Fertilisering. In vitro betyder i glas på latin og fertilisering betyder befrugtning. Befrugtningen af kvindens æg sker således uden for kroppen.

Ægudtagning og transferering

Æggene tages ud af æggestokkene med en tynd nål gennem skedevæggen. Dette sker, mens patienten er smertedækket og vågen. Under selve ægudtagningen er der en konstant kommunikation mellem læge og laboratoriet med henblik på vurdering af antal æg og deres kvalitet. Efter endt ægudtagning hviler patienten sig i klinikken, og der påbegyndes lokal hormonbehandling af livmoderslimhinden.

Efter nogle dage lægges ægget tilbage i kvindens livmoder ved hjælp af et tyndt og blødt kateter. Vi er underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinier for antal æg, der må lægges tilbage.

Graviditetstest foretages 14 dage efter transfering.

FER (nedfrysning og optøning)

Vi tilbyder nedfrysning af embryoner. Vi bruger både slow freeze og vitrifikation.

Afhængig af kvindens alder og æggenes kvalitet lægges 1, 2 eller 3 embryoner/blastocyster op. Er der efter endt IVF behandling flere gode embryoner/blastocyster, kan de fryses ned. Embryonerne/blastocysterne kan i følge Dansk lovgivning opbevares i 5 år, eller til dagen inden kvinden fylder 46 år.

Disse såkaldte "overskudsembryoner/blastocyster" kan senere optøes med henblik på oplægning f.eks. i en naturlig cyklus uden hormonbehandling.

Overlevelsesrate efter nedfrysning og optøning

Embryoner: Vi nedfryser kun de bedste embryoner. 50 - 70 % af dem vil overleve nedfrysning og optøning. Vi optør embryonerne dagen før transfereringen. På den måde kan man udvælge de bedste embryoner.

Blastocyster: Ved nedfrysning og optøning af blastocyster er overlevelses raten ca. 80 - 90%. Blastocyster optøs på selve transfereringsdagen.

Hvorfor opbevare nedfrosne embryoner/blastocyster

  • For at få søskendebørn.
  • For at kunne transferere i en senere cyclus end den aktuelle IVF-cyklus.
  • Hvis der indtræffer uforudsete begivenheder som sygdomme hos kvinden eller truende overstimulation.
  • For at kunne undersøge embryonerne/blastocysterne for alvorlige genetiske defekter.
  • Med henblik på senere IVF-behandling hvis manden eller kvinden skal have kemo, radioaktiv og eller anden strålebehandling.

Laboratorieteknikker

Laboratoriets fornemmeste opgave er at efterligne de forhold kvindens æg har i kroppen.

Mikrodråber

I tilfælde af nedsat antal sædceller kan vi øge fertilitetsraten ved tilsætning af op til 2 mio. sædceller pr. æg i mikrodråber.

Ved normalt antal sædceller fertiliseres der i de såkaldte 4-kammerskåle, hvor der oftest ligger flere æg sammen. I hvert kammer tilsættes der 100.000 sædceller.

ICSI

Mikroinsemination forkortes ofte ICSI. Der står for Intra Cytoplasmatisk Sperm Injection. Forskellen på IVF og ICSI er, at man ved ICSI udvælger en sædcelle, og kommer denne direkte ind i ægget ved hjælp af et avanceret udstyr. Ved IVF svømmer sædcellen selv ind i ægget.

ICSI bruges ved meget dårlig sædkvalitet, og i tilfælde hvor der ikke sker befrugtning ved almindelig IVF. Når der er behov for at tage væv ud af bitestikler eller testikler benyttes også ICSI-teknik.

Ved ICSI fjernes de yderste celler på ægget, således at man i laboratoriet kan se, hvorvidt ægget er modnet eller ej. Efter ICSI-proceduren dyrkes ægget på sædvanligvis.

AHA - Assisted Hatching

Assisted Hatching forkortes AHA. AHA er en teknologi, der hjælper cellerne i ægget med at komme ud af skallen. Nøjagtigt som kyllingen der skal af ud af ægget.

Det modne æg er omgivet af en skal, som sædcellen skal trænge igennem. Skallen sørger for, at kun en enkelt sædcelle kan komme ind i ægget og befrugte det. Når det er sket, hærdes skallen. Det er et normalt fænomen, som holder flere sædceller ude, og som holder sammen på de voksende celler inde i ægget.

Skallen kan forhindre ægget i at hatche, dvs., at cellerne inde i ægget ikke kommer ud af skallen, og de kan derfor ikke efterfølgende sætte sig fast i livmoderen og give anledning til en graviditet.

I forbindelse med reagensglasbehandling tager vi ægget ud af dets vante omgivelser, og vi ved, at skallen i nogle tilfælde bliver mere hård og/eller ensartet tynd eller tyk end under naturlige omstændigheder.

AHA af ægget foregår i laboratoriet umiddelbart inden transferering. Der findes flere metoder til at hjælpe ægget med at hatche. Man kan bruge laser, syre eller en nål. Her i klinikken bruger vi en nål.