Forøg chancen markant for en vellykket graviditet med test af sædcellernes DNA

Opnå succesfuld fertilitetsbehandling

Hvert andet barnløse par har problemer med fertiliteten som følge af forringet DNA-kvalitet i mandens sædceller. Det er afgørende at undersøge mandens DNA grundigt, for selvom sædkvaliteten ser normal ud, kan DNA’ets kvalitet alligevel skabe problemer med fertiliteten.

En såkaldt SDI-test øger chancen for en vellykket graviditet markant. SDI-testen afdækker sædcellernes DNA-kvalitet og kan benyttes med henblik på at forbedre mandens fertilitet. Testens resultat kan desuden hjælpe jer til at vælge den mest optimale fertilitetsbehandling fra starten. Dette har også stor betydning for jer, som ønsker behandling i offentligt regi. Statistikken viser, at det kun er cirka 2 ud af 3 par, som opnår et barn i forbindelse med offentlig behandling. Ved at benytte SDI-testen kan I forbedre jeres graviditetschance. I kan desuden spare tid og mindske risikoen for skuffende behandlinger.

I forbindelse med SDI-testen fokuserer vi også på de konkrete årsager til en forringet DNA-kvalitet. Vi hjælper med råd og vejledning til, hvordan DNA-kvaliteten kan forbedres. Forbedring af bl.a. mandens livsstil kan forbedre både DNA-kvaliteten og mandens fertilitet. Dermed øges jeres graviditetschance markant.

Bliv gravid på naturlig vis

Hos en del par er sædcellernes DNA-kvalitet faktisk den eneste hindring for at opnå graviditet på normal vis. Også for disse par kan testforløbets fokus på DNA-forbedring øge graviditetschancerne markant og bidrage til, at graviditeten kan opnås naturligt.

Vores erfaring viser, at tre ud af fire mænd kan forbedre DNA-kvaliteten. Der går dog tre til seks måneder, inden der er produceret nye sædceller, og fertiliteten er forbedret. Selvom fertilitetsbehandling kan blive nødvendig, viser resultaterne, at en forbedring af DNA-kvaliteten også bidrager til en succesfuld behandling. Yderligere information og rådgivning Junoklinikken tilbyder SDI-testen til alle par, som ønsker behandling for barnløshed hos os eller på offentlig klinik.

Hvis I er interesserede i at få undersøgt sædcellernes DNA-kvalitet med en SDI-test eller ønsker yderligere information, så indtast venligst jeres kontaktinformationer nedenfor. I vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Navn *
Navn